Kære Lodsejere,
Den dansk-tyske grænse er markeret med 280 nummerede grænsesten, hvoraf en del står på privatejet grund.
Selve begivenheden den 8. maj kommer til at foregå ude ved omkring 100 af grænsestenene.
Konceptet er enkelt: ved hver grænsesten placeres en spot som skal være med til at lyse grænselinjen op. Lamperne tændes én efter én samtidig med at vores deltagere ved stenene markerer deres relation til hinanden, genforeningen eller grænsen på en måde de selv har valgt. Det kan være en sang, dans, et håndtryk, et måltid eller noget helt andet.
Derfor ønsker vi at starte en dialog med lodsejere langs grænsen både men henblik på at få tilladelse til at bruge de grænsesten, som ligger på jeres jord, men også så vi kan planlægge, hvordan vi afvikler Grænsesten-begivenheden på bedst mulige måde.
Har du spørgmål? Du er velkommen til at kontakte Line på line@graensesten.dk