top of page
IMG_20191230_123047.jpg
Information til medvirkende 
Begivenheden GRÆNSESTEN finder sted den 8. maj 2021 fra kl 20.30- ca. 23.00. Her oplyses grænselinien mellem Danmark og Tyskland med mere end 100 lamper. Samtidig vil I som medvirkende indgå i en lang række af fejringer og markeringer, når I mødes ved grænsestenene.

Markeringer og fejringer

Med udgangspunkt i jeres egne ideer og inputs planlægger vi sammen hvordan netop jeres markering og fejring ved den enkelte grænsesten skal foregå. 

​

De kan være spektakulære, historiske, kunstneriske eller et hverdagsritual og en snak mellem gamle venner. Korte eller lange, to personer eller en hel landsby. Store som små er de med til at skabe en linie fra kyst til kyst, hvor medvirkende markerer og fejrer venskaber, historier og kultur på tværs af grænsen.

​

Vi hjælper jer gerne med at finde på, udvikle og iscenesætte jeres egne ideer og initativer. Vi holder som udgangspunkt et virtuelt møde med jer, hvor vi kan snakke om jeres ideer, og finder sammen ud af, hvordan vi bedst kan understøtte jer.

​

​

​

Logistik 

Vi holder jer løbende opdateret omkring logistikken for begivenheden. Vi sørger for at have de nødvendige tilladelser i hus fra både lodsejere og relevante myndigheder samt at begivenheden lever op til corona-reglerne. 

​

Som medvirkende sørger I selv for transport til og fra den/de grænsesten, hvor I skal være. Herudover kan der være andre praktiske forberedelser i forbindelse med jeres markering, som I selv tager jer af, det kan f.eks. være forberedelse af sang, pakning af madkurv osv. Har man brug for mere sparring, hjælp eller spørgsmål kan man altid kontakte os.

Dokumentation

Begivenheden filmes fra luften af professionelle fotografer ved hjælp af droner. Ligeledes vil udvalgte fejringer og markeringer blive filmet fra jorden.

​

Men vi vil opfordre jer medvirkende til at hjælpe os med at tage billeder, filme og meget gerne livestreame på sociale medier fra selve begivenheden, så hele Danmark kan følge med. Husk at bruge vores hashtags:  

#grænsesten og #graensesten.

Oplysning af grænselinien

Vi sørger for at placere og afhente de 100 spots ved de forskellige grænsesten.  Vi sørger også for at lamperne er indstillet og tænder af sig selv. I skal altså bare lade lamperne stå når I er ved grænsestenene. 

Lightdrop.png
G R Æ N S E S T E N kopi.png
bottom of page