Jeg er kunstnerisk leder af projekt Grænsesten, og det er mig, der har fået ideen! Jeg varetager den overordnede styring af indhold og form på begivenheden, så den bliver realiseret så tæt som muligt på den vision, jeg oprindeligt havde - med alle de konkrete udfordringer, som tid og rum og budget og ikke mindst corona giver. Jeg er i dialog med de medvirkende om deres markeringer ved de enkelte grænsesten, og så indsamler jeg deres historier fra grænselandet. 

Som så mange andre har jeg også som barn stået på tværs af grænsestenen i Rudbøl med ét ben i Danmark og ét i Tyskland, men det var først for et par år siden, hvor jeg kikkede nærmere på grænseområdet og nogle af de smukke landskaber her, at det gik op for mig, at grænsen mellem de to lande egentlig kun består af en række skelpæle. Næsten ligesom grænsen mellem to villahaver. En linie, som betyder og har betydet så meget for så mange, at vi nu har et helt program for at fejre den i 2020 og 2021. En linie med så meget historisk tyngde, og som folk er parate til at give deres liv for at forsvare, og som alligevel har så let, smukt og åbent et udtryk (ja, det var før vildsvinehegnet). Og så var ideen til Grænsesten der nærmest med det samme.